Legat på 5.000 kr. til studerende med interesse for luftfart og rejser i 2026!
Skriver du et bachelorprojekt eller speciale på en videregående uddannelse i Danmark med luftfart som tema? Nu er der igen mulighed for at søge om økonomisk støtte i 2026!
Danish Aeromobility Academy, som arbejder for at fremme luftfartsuddannelse og -forskning i Danmark, tilbyder hvert år 1-2 legater á 5.000 kr. til studerende, der ønsker at lave et luftfartsrelateret projekt. Alle studerende kan søge - uanset uddannelsesretning, emnevalg eller institutionel tilknytning - så længe projektet relaterer sig til luftfart og erhvervsrejser.
Alle faglige vinkler og tilgange er velkomne!
For at komme i betragtning skal du sende en projektbeskrivelse på maks. én side med:
- En kort beskrivelse af dit projekt
- Hvad der søges støtte til
- Et budget
Send materialet til: contact@aeromobility.dk
Kender du studerende med interesse for luftfart? Del dette legat!
